Sådan opretter du en APV-måling

En APV (arbejdspladsvurdering) er lovpligtigt for alle danske arbejdspladser. Den skal opfattes som et redskab til at arbejde systematisk med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Det er et lovkrav, at der skal udarbejdes en skriftlig APV og en efterfølgende handlingsplan.


APV'en skal bygge på et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, og skal være tilgængelig for begge parter. Den skal revideres minimum hvert 3. år eller når der skal ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.


Med GAIS' APV-måling er det nemt at sende de aktuelle APV-spørgsmål ud til medarbejderne. Vil du vide mere om APV og lovkravet hertil, kan du læse mere på arbejdstilsynets hjemmeside.

 


Sådan opretter du en APV på GAIS-platformen

Gå til https://app.gais.dk/auth/#/login og log ind med din GAIS-bruger. 


Her vælger du Målinger -> Opret ny Måling -> APV -> Opret Måling.



 

APV-rapportens indstillinger

APV-rapporten har mange forskellige muligheder for at ændre indstillinger: 


Frekvens: Du kan bestemme bestemme hvilken frekvens, du ønsker at foretage målingen med. Du kan vælge, at APV'en skal være enkeltstående eller at den skal køre hvert år, hvert andet år eller hvert tredje år. Du kan altid ændre dit valg, så datoen er ikke bindende. Hvis du vil spore udvikling over tid, anbefaler vi at du holder målingerne i samme serie. 

Udsendelsestidspunkt: Når du har valgt en frekvens, skal du beslutte, om målingen skal sendes ud, når du trykker "Gennemse og send" eller om der skal være en startdato. Hvis du vælger en startdato bliver målingen ikke automatisk udsendt, men du får en mail. Du kan vælge at målingen selv skal sendes ud, ved at markere feltet på tandhjulet og markere feltet om automatisk udsendelse. 

Slutdato: Du skal også vælge slutdato for besvarelser - denne kan altid forlænges, også når målingen er i gang. Når slutdatoen rammes, lukkes der for indsamlinger af flere svar. 


2) Invitation

Næste trin er Invitation, hvor der er mulighed for at lave invitationstekst til målingens deltagere. Få inspiration til teksten her.


- Vær opmærksom på at de markerede felter med [Navn] skal udfyldes med den relevante medarbejders navn. 

- Når du har skrevet din tekst, kan du trykke "Se invitation" og se formatet: 




3) Deltagere

I det næste trin skal du tilføje de personer, der skal deltage i målingen. Her kan du vælge om det er alle i Organisationen, der skal inviteres eller om du vil udvælge særlige afdelinger. Hvis du ønsker at alle skal være med, så lader du blot indstillingen blive på "Send til alle i organisationen". 

 


4) Filtre

I afsnittet her kan du se hvilke datafiltre, der kan bruges til at filtrere på. Hvis du har oprettet en organisation med datafil kan du trække dine filtre direkte fra den fil. I GAIS er der fire obligatoriske filtre, der skal være med - dem kan se på billedet nedenfor. Hvis du vil læse mere om oprettelse af din organisation, kan du se Oprettelse af Organisation.




5) Organisation

Her vises et overblik over lederne og deres kontaktinformationer, hentet fra datafilen. 

 


6) Dialog

Her vælger du, om det skal være muligt for målingens deltagere at skrive kommentarer, samt om det skal være muligt at svare på disse kommentarer og derved indgå i dialog.


Kommentarer: Du kan vælge, om deltagerne skal have mulighed for at skrive kommentarer i form af fritekst, når de udfylder deres måling. Kommentarerne er altid anonyme og kan være til stor gavn, når der skal arbejdes videre med målingens resultater.

Dialog: Du kan også vælge, om der skal være mulighed for, at man kan gå i dialog med deltagerne om de kommentarer, de har givet. Det foregår på GAIS-platformen i en anonym chat efter målingen er afsluttet. Hvis du slår dialog til, skal du vælge hvem, der skal have lov til at indgå i dialog - det kan enten være virksomhedsprofilens administratorer og/eller nærmeste leder.




7) Spørgsmål

En APV indeholder 24 spørgsmål indenfor fem kategorier. De første fire spørgsmål er obligatoriske, men de resterende 20 spørgsmål er for delt på fire kategorier, der som udgangspunkt er tilvalgt i målingen. Det er dog muligt at fravælge hele kategorier af spørgsmål efter behov. En række af spørgsmålene indeholder også yderligere betingede spørgsmål, der åbner op afhængigt af svarene. 


Anonymitet: Spørgsmål i kategorien "Fysisk Arbejdsmiljø" kan gøre ikke-anonyme, hvilket muliggører en eventuel lettere dialog med konkrete medarbejdere omkring fysiske forhold på arbejdspladsen. Dette kan redigeres for hvert spørgsmål i kategorien ved at trykke på blyanten:

Ekstra spørgsmål: Det er muligt at tilføje ekstra spørgsmål til din spørgeramme. 


Disse spørgsmål kan vælges fra GAIS-kataloget, som du kan læse mere om her


Du kan også formulere dine egne, unikke spørgsmål, hvilket du kan læse mere om her




8) Indstillinger

Her er det muligt at tilvælge mini-rapporter samt at indføre et benchmark for rapporten. 

Mini-rapporter: Du har mulighed for at slå "mini-rapporter" til. I GAIS tager vi anonymitet meget seriøst, og derfor er hovedreglen, at det ikke er muligt at se rapporter med færre end 5 personer. I mange virksomheder findes der dog små enheder og afdelinger med få medarbejdere. Derfor er der for betalende kunder mulighed for high level mini-rapporter, der giver små afdelinger mulighed for at få en egen, men simplere rapport uden filtrering, segmentering og spredning. På den måde holder vi fast i anonymiteten. Mini-rapporter kan indstilles for hver enkelt måling.



9) Test din måling og send dine invitationer

Når du er færdig med alle indstillinger, kan du teste hvordan målingen vil se ud ved at trykke på "Afprøv måling", hvorefter du kan vælge "Send invitationer nu" for at sende din APV-måling ud med det samme.



Når deltagerne i målingen har besvaret målingen, får den enkelte med det samme en personlig rapport. Når mindst 5 deltagere har besvaret målingen, kan du som administrator følge resultaterne i virksomhedsrapporten.


Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene
Captcha-bekræftelse er påkrævet.

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen