Når du har oprettet din organisation på GAIS platformen, skal du stadig huske at opdatere og vedligeholde den, når din virksomhed ændrer og udvikler sig.
Bemærk at flere features i denne guide er forbeholdt Pro- og Premium abonnenter. Støder du på noget, du ikke har adgang til, så kontakt os evt. for at høre mere om vores abonnementer.
Hvornår skal din organisation opdateres?
Det kan være, at en eller flere medarbejdere har skiftet afdeling, har fået ny titel eller du ønsker at opdatere deres anciennitet.
Din organisation skal også opdateres, når der er fratrådte medarbejdere eller nye er kommet til. Din organisation kan opdateres, inden I starter en måling, men også mens målingen kører. Ønsker I at tilføje deltagere til en måling, skal I opdatere jeres organisation.
Sådan redigerer du din organisation
Her er et eksempel på, hvordan en organisation i GAIS ser ud:
Upload opdateret datafil
Når du ønsker at opdatere din organisation, skal du blot uploade en opdateret datafil.
Det gør du ved at klikke i øverste højre hjørne, hvor der står "Opdater organisation". Her kan du også se datoen for, hvornår din organisation sidst er blevet opdateret.
Download evt. din tidligere datafil
Det er muligt at downloade din gamle CSV-fil, så du er helt sikker på, at du sidder med de rigtige data.
Det vælger jeg at gøre i eksemplet herunder:
Herefter tilføjer jeg to nye medarbejdere i min fil, opdaterer en medarbejders titel og sletter en fratrådt medarbejder. Når det er gjort og filen er gemt, uploader jeg den opdaterede fil det samme sted.
Når filen uploades, skal jeg igen tilknytte diverse filtre fra datafilens kolonner, men så længe jeg har ikke tilføjet nye kolonner, husker systemet, hvordan opsætningen så ud fø,r og jeg skal bare tjekke igennem og sikre mig, at alt ser rigtigt ud:
Rettelser ifm. en igangværende måling
Den ovenstående opdatering af min organisation laver jeg, mens jeg har en igangværende måling. I denne måling er der allerede 11 ud af 27, der har svaret.
De rettelser jeg har lavet i min datafil, er nu også tilgængelige i den igangværende måling, jeg skal blot huske at sende invitationen til de nye deltagere.
Den fratrådte medarbejder fremgår ikke længere af deltagerlisten og medarbejderen, som har fået ny titel, er blevet opdateret. Ønsker jeg at sikre mig, at opdateringen er gået igennem, kan jeg altid tjekke info på den enkelte medarbejder:
____
Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen