Når du opretter din organisation i GAIS, så er det meget lettere at holde styr på dine data og målinger – både nu og fremover.
Bemærk: Organisationer er kun tilgængelige i betalte abonnementer (GAIS Pro, Premium og Enterprise).
Hvad er en GAIS Organisation?
Organisationen er stedet, hvor du samler alle baggrundsdata om deltagerne i dine målinger.
Her defineres fx:
Hvilke medarbejdere der refererer til hvilke ledere
Hvilke afdelinger eller teams de hører til
Hvilket sprog de skal modtage målingen på
Organisationen bygges op via en datafil, som uploades til GAIS.
Ud fra denne kan du derefter udsende målinger til de ønskede grupper.
Se hvordan Organisation og datafil fungerer i videoen lige her:
Sådan finder du Organisation på din virksomhedsprofil
Du finder Organisation øverst på din virksomhedsprofil i GAIS.
Organisation oprettes via datafil
For at oprette din organisation skal du uploade en datafil med informationer om medarbejderne.
- Du kan downloade en datafilsskabelon nederst i artiklen (forskellige versioner til GAIS Pro og Premium/Enterprise).
- Tjek altid, at datafilen er korrekt, før du uploader — det sikrer et godt udbytte af dine målinger.
Se vores guide til at lave den gode datafil.
Sådan opretter du din Organisation
Klik på “Opret din organisation”
Upload din datafil – eller træk den direkte ind i det grønne felt
Har du uploadet en forkert fil? Intet problem — du kan altid starte forfra.
Videre opsætning af Organisation
Når du har uploadet din datafil, viser GAIS automatisk, hvor mange personer der er registreret.
Eksempel: Hvis din fil indeholder 124 personer, vil du se, at GAIS har fundet 124 navne og e-mailadresser.
Klik på INFO for at se listen over deltagerne.
Når alt ser korrekt ud, trykker du på “Næste” for at fortsætte opsætningen.
Nærmeste leder
Afdelinger & Teams
Angiv, om du har en kolonne med afdeling eller team.
Det bruges til automatisk at oprette dataudsnit, som du senere kan filtrere på.
Distribution (mail eller kode)
Hvis nogle medarbejdere ikke har e-mail, kan de i stedet besvare målingen via en unik kode.
Vær opmærksom på, at denne funktion hører til i GAIS Premium/Enterprise abonnement.
Hvis nogle medarbejdere ikke har e-mail, kan de i stedet svare via en unik kode
I din datafil skal du derfor have en kolonne med “distribution”, hvor du skriver enten:
mail
– hvis personen skal modtage via e-mailcode
– hvis personen skal bruge kode
Se også guiden: Udsend måling med brug af kodeløsningen.
Når du har matchet distributionskolonnen, vil du kunne se, hvor mange der skal besvare via mail og hvor mange med kode.
Sprog
Tilføj en kolonne med sprog – fx da, en, sv, de osv.
Hvis der ikke er angivet et sprog, sendes målingen automatisk ud på engelsk.
Se hvilke sprog GAIS understøtter her: “Udsend målingen på forskellige sprog”
Udsend målingen på forskellige sprog
Filtre
Til sidst skal du fortælle GAIS, hvilke oplysninger fra din datafil, der skal bruges som filtre i målingen.
Der findes tre typer:
Auto-oprettede filtre – f.eks. leder og afdeling, hvis du har udfyldt dem
Obligatoriske filtre – alder, køn, stilling, land
Vælg om de skal hentes fra datafilen eller besvares af medarbejderen
Øvrige filtre – dine egne tilføjede felter
Bemærk: Under Nærmeste leder skal du vælge Nærmeste leder (ikke e-mail), så du senere kan filtrere på navne.
Godkend din Organisation
Når alt ser korrekt ud, får du et overblik over din organisation.
Tjek oplysningerne, og klik derefter på “Godkend og opret organisation”.
Du kan altid:
Gå tilbage og rette
Starte forfra via punktet Intro
Uploade en ny fil senere, hvis noget skal opdateres
Overblik over din Organisation
Efter oprettelsen får du et samlet overblik over:
Alle registrerede medarbejdere
Afdelingsstruktur
Sidste opdateringsdato
Du kan altid:
Opdatere organisationen med en ny datafil
Downloade informationer
Tjekke detaljer under hvert menupunkt
Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen