Når en medarbejder har besvaret en GAIS-måling, sendes de direkte ind i deres personlige GAIS rapport. Rapporten gemmes på medarbejderens personlige profil og giver adgang til værktøjer, guides, m.v. som kan understøtte medarbejderen i arbejdet med at forbedre arbejdslysten.
Rapporten er personlig og kan ikke tilgås af andre, men det er muligt for den enkelte medarbejder at dele rapporten med fx en leder eller en HR-ansvarlig.
Det er vigtigt at huske på, at det er medarbejderens eget valg om de ønsker at dele deres personlige rapport.
Det kan være sårbart at dele sin rapport, og det kræver tillid.
Hvis ikke medarbejderen er tryg ved at dele den personlige rapport, kan der i stedet opfordres til at udvalgte dele af rapporten medbringes til MUS eller 1:1 samtale.
Det er vigtigt at lægge tryk på, at man ikke behøver at dele den fulde rapport med lederen, men fx kan snakke om, hvor man scorer højest og lavest.
Erfaringen fra andre ledere, der bruger GAIS i deres medarbejder dialoger, er at der både er medarbejdere, der meget gerne vil vise deres scorer frem og andre, der slet ikke har lyst til at sætte tal på.
Leder kan også medbringe afdelingsrapporten, der kan danne et godt grundlag for samtalen.
Gode spørgsmål, som kan stilles til medarbejdersamtalen
Spørg ind til, om der var noget, der overraskede dem i udfyldelsen af målingen?
Det kan være et rigtig godt udgangspunkt for samtalen. Hvorfor overraskede det medarbejderen? Var det godt eller skidt? Hvad han medarbejderen forventet?
Er der en af faktorerne, som er faldet anderledes ud end forventet?
Spørg, hvad en god score er for den enkelte medarbejder?
Et 7-tal kan for medarbejderen være rigtig godt, mens man som leder tænker, at det er en middel score. Lyt til, hvilke ord medarbejderen selv sætter på.
Spørg ind til, om der er en faktor, de har et særligt ønske om at forbedre på?
Hvordan kan du som leder hjælpe? Og hvad vil medarbejderen selv gøre?
Hvad savner du hos mig som leder?
Faktoren ledelse kan være svær at tale om, men et nysgerrigt spørgsmål, kan være vejen til en god og mere åben dialog.
Download og del rapporten
I bunden af alle personlige rapporter, har man muligheden for at downloade eller dele sin personlige rapport.
Man kan downloade rapporten i PowerPoint eller PDF. I PowerPoint-versionen er det nemt at redigere eller fjerne slides, hvis man ikke ønsker at dele hele den personlige rapport.
Man deler rapporten ved at skrive fx lederens mail, hvorefter rapporten sendes direkte til pågældende.
Invitér medarbejderen til at dele den personlige GAIS-rapport
Hvis I skal holde 1:1 samtaler eller MUS, kan I invitere medarbejderne til at dele deres personlige rapporter. Det er vigtigt at det gøres tydeligt, at samtalen er fortrolig og at rapporten er et værktøj til at tale om konkrete indsatsområder, så I kan finde løsninger sammen. Det er også vigtigt, at det ikke er et krav, men en mulighed, så samtalen bliver nemmere at styre og holde inden for nogle meget konkrete rammer.
Ønsker medarbejderne ikke at dele den fulde rapport, er der andre muligheder.
- Invitér medarbejderne til at udvælge enkelte faktorer at tale ud fra. Det kan evt. være det område, de har scoret højst og lavest på. Eller hvis de oplever, at én bestemt faktor påvirker andre faktorer.
- Bed medarbejderen dele deres fokuskort og/eller deres rangering af faktorernes vigtighed. Fokuskortet viser faktorerne rangeret efter score og vigtighed, men uden at vise scorerne og uden at vise, hvad medarbejderen har scoret på den enkelte faktorer og spørgsmål. Sammenlign evt. medarbejderens fokuskort med virksomhedens eller afdelingen fokuskort for at se, om der er afvigelser og snak med medarbejderen om, hvorfor fx Ledelse er en vigtigt faktor for dem.
Her ses rangering og fokuskort fra en personlig rapport
Fordelen ved at tage udgangspunkt i rangering og fokuskort er, at samtalen kan holdes på et mere anonymiseret grundlag, der ikke viser scorer på de enkelte faktorer eller spørgsmål.
Samtidig er begge dele genkendelige fra virksomhedsrapporten og det er derfor nemt at dykke ned i og sammenligne.
De 7 faktorer sikrer, at I taler samme sprog og at emnerne er afgrænsede. Det er nemmere at tage samtalen på et overordnet plan.
Brug dialoghjulet til at sikre den gode samtale
Uanset om samtalerne er på individuel- eller team-basis, så er det vigtigt at skabe en god struktur og have øje for, at alle ved hvad samtalerne skal dreje sig om.
Ved at bruge dialoghjulet sikrer I, at alle er på samme side og kender omdrejningspunktet for mødet.
Dialoghjulet finder I her.
Find inspiration til den gode samtale i vores bibliotek
På GAIS-platformen har vi et stort bibliotek med guides, artikler, programmer, etc., som I kan bruge, når I skal arbejde videre med resultaterne af en GAIS-måling, her kan I også søge inspiration til den gode samtale mellem leder og medarbejder.
Når du er logget ind på platformen, skal du klikke på dit navn i øverste højre hjørne og vælge "Mine aktiviteter".
Herefter vælger du "Bibliotek"
I biblioteket kan du se alt content og du kan selv vælge, om du vil se det, der retter sig mod virksomheden eller mod individer.
Skal I fx tale om ledelse, kan det være en god idé at søge inspiration om ledelse både for virksomheder og individer. Hvis der fx er scoret lavt på spørgsmålet om anerkendelse (det ser man som leder i virksomhedsrapporten - læs evt. mere i denne guide), kan det være en god idé at fremhæve content, der handler om anerkendelse både for lederen, men også fra medarbejderperspektiv. På den måde har I et fælles udgangspunkt for samtalen.
Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen