Du er nu i redigeringstilstand. Hvis barren øverst på skærmen er blå, befinder du dig på en igangværende måling. Er den grøn, er målingen afsluttet. For at komme til kladden for den næste måling, trykker du på pilen, hvor der står kladde. Når du står på en kladde, er barren øverst grå.
B. Vælg frekvens og målingstype
Nu kan du vælge, med hvilken frekvens du vil sende de næste målinger ud. Du vælger ved at krydse af i den frekvens, du ønsker. Du kan altså godt ændre i den frekvens, du oprindelig valgte, da du oprettede målingsserien.
Du vælger også hvilken målingstype, du ønsker. Du kan godt lave en Quick-måling i samme serie som en fuld GAIS-måling og på den måde skifte mellem en stor og lille måling.
- Fuld GAIS: Spørgerammen til Fuld GAIS består af 38 spørgsmål. Fuld GAIS spørgeramme.
- Quick GAIS: Spørgerammen til Quick GAIS består af 9 spørgsmål. Quick GAIS´ spørgeramme.
C. Redigér i invitationen til målingen
Som udgangspunkt er invitationsteksten den, du formulerede ved seneste måling. Men du kan redigere i den, hvis du ønsker ændringer.
D. Redigér i deltagere
Som udgangspunkt vil de samme deltagere være inviteret til målingen som ved sidste måling.
Men hvis du gerne vil ændre i deltagerne, kan du gøre det på forskellige måder, der hænger sammen med den måde, du har inviteret deltagerne i den seneste måling.
- Rediger via GAIS Organisation (den anbefalede metode, hvis du er GAIS Pro, Premium eller Enterprise-kunde)
- Rediger via datafil uden brug af organisation
- Rediger via manuel indtastning
1. Redigér via GAIS organisation
Hvis der er sket ændringer i medarbejdersammensætningen eller organiseringen siden sidste måling, eller du ønsker at benytte andre filte, kan du opdatere din organisation ved at uploade en ny datafil. Herefter vil funktionen Organisation indeholde din senest opdatering. Den nye organisering overskriver således den tidligere.
OBS: Vær opmærksom på, at hvis du i redigeringen af din organisation tilføjer eller sletter kolonner ift. sidste måling, vil det ændre sammenligningsgrundlaget. Det er sjældent en god ide at slette kolonner, men det kan være nyttigt at tilføje kolonner, man manglede i analysen af sidste målings resultater.
OBS: Vær opmærksom på, at hvis du ændrer navne på fx deltagere eller nærmeste ledere, vil du ikke kunne sammenligne disse enheder med sidste år. Platformen kan kun sammenligne enheder, der hedder og er stavet fuldstændigt ens.
Læs her, hvad du skal være opmærksom på, når du laver og redigerer din datafil.
Du kan vælge, om du vil sende målingen til alle i organisationen, eller om du ønsker at udvælge en bestemt afdeling.
2. Redigér via upload af ny datafil uden brug af organisation
Hvis du ikke benytter Organisation, kan du ændre i deltagerne ved at uploade en ny datafil fra selve målingen. Du skal være opmærksom på, at hvis du importerer en ny fil, overskriver den den gamle fil i relation til denne måling. I relation til den tidligere måling er det fortsat den gamle datafil, der gør sig gældende.
3. Redigér via manuel indtastning
Hvis du ønsker at indtaste nye eller slette gamle deltagere manuelt, kan du også gøre det. Indtast emailadresse og navn på nye deltagere og fjern forældede deltagere ved at trykke på skraldespanden ud for hver enkelt.
E. Redigér indstillinger for kommentarer og dialog
Du kan også ændre i indstillingerne for kommentarer og dialog, hvis du har gjort erfaringer, der giver anledning til det.
F. Redigér i ekstra spørgsmål
Som udgangspunkt indeholder kladden til din kommende måling de samme ekstra spørgsmål, du havde valgt i seneste måling. Du kan tilføje, fjerne og redigere i disse spørgsmål.
OBS: Vær opmærksom på, at sammenligningsgrundlaget ændres, hvis du redigerer i ordlyden af et spørgsmål.
Læs her, hvad du skal være opmærksom på omkring formulering af egne spørgsmål
G. Redigér i indstillinger
Endeligt kan du også redigere i målingens indstillinger, inden den udsendes, hvis du ønsker andre settings end dem, du valgte ved seneste måling.