Når GAIS udsender invitationer via mail fra platformen, kan der opstå tilfælde, hvor invitationer ikke når frem til en eller flere deltagere.
Oplever du, at en eller flere deltagere ikke modtager invitationsmails, anbefaler vi, at I først undersøger, om der er få eller mange, det er gældende for. Er der få berørte, skyldes det næsten altid fejl i mailadressen, eller at mailen fx er endt i spam. Er der mange berørte, skyldes det derimod med med stor sandsynlighed en mailleverandør eller mailregler opsat af jeres IT-afdeling.
Enkelte deltagere har ikke modtaget invitationsmailen
Er det kun få deltagere, der ikke modtager invitationsmailen, anbefaler vi, at I gør følgende:
- Tjek rigtigheden af mailadressen i GAIS. Det sker jævnligt, at en mailadresse indeholder slåfejl, forkert landedomæne (fx .dk i stedet for .com) eller bogstaver der ligner hinanden (fx et stort i og et lille l).
- Undersøg om mails er endt i andre mapper end ’Indbakke’ – fx ’Spam’, ’Uønsket Post’ eller ’Andet post’, eller ved en fejl er blevet slettet, så den nu ligger i papirkurven.
- Undersøg om der er opsat blokeringer i mailsystemet/Outlook af mails fra GAIS, eller om fx indbakken er fyldt, så der slet ikke kan modtages mails.
Ser alt umiddelbart korrekt ud, kan du:
- Gensende invitationen til de berørte deltagere: Læs her, hvordan du gensender invitationer.
- Kontakte vores support, da vi ofte kan finde frem til den konkrete årsag. Skriv til supporten her.
Mange eller alle har ikke modtaget invitationsmailen
Når mange eller alle deltagere ikke modtager invitationsmailen, skyldes det oftest en eller flere af følgende årsager:
- Slåfejl i maildomæner for alle eller mange modtagere.
- Interne mailregler/-filtre opsat af jeres IT-afdeling, så mails fra GAIS blokeres pga. pludselig stor volumen, mange ikkeeksisterende mails, eller lignende.
- Blokeringer fra mailudbydere, så alle GAIS-mails pludselig blokeres (sker næsten udelukkende ved brugen af private mailadresser).
Oplever mange eller alle deltagere, at de ikke modtager invitationsmailen, anbefaler vi derfor, at I straks rækker ud til vores support, så vi hurtigst muligt kan hjælpe jer med at finde årsagen.
I nogle tilfælde vil vores egne overvågninger af fejl og afviste mails fange sådanne tilfælde, men det sker ikke altid.
En del af løsningen vil ofte være, at ’Whiteliste’ GAIS i jeres mailsystem.
Læs om at Whiteliste GAIS i jeres mailsystem.
Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen