Her finder du GAIS-pitch i to forskellige længder. Pitchene kan bruges, når du skal fortælle historien om GAIS i forskellige sammenhænge.
30 sekunders version
Det skal være nemt at sætte fokus på trivsel og forbedre den. Derfor er GAIS udviklet – en digital platform, der gør det nemt at igangsætte et fast, strategisk fokus på trivsel.
GAIS er fleksibel og kan bruges i det enkelte team, i hele organisationen og i dialogen mellem leder og medarbejder. Baseret på forskning måler GAIS arbejdslysten på de vigtigste faktorer, og alle bliver inddraget. HR, ledere og den enkelte medarbejder får hver sin rapport med indsigt, inspiration og værktøjer til forbedring.
For at understøtte forandring i virksomheder certificerer vi GAIS-konsulenter, der som eksperter i trivsel og forandring hjælper med at omsætte indsigter til løbende udvikling.
GAIS er drevet af sagen; at flere organisationer og ledere arbejder målrettet med trivslen i det daglige, så vi skaber bedre arbejdspladser. Derfor er GAIS frit tilgængeligt for virksomheder op til 100 medarbejdere.
Den længere version
Det skal være nemt at sætte fokus på trivsel – og forbedre den.
Derfor har vi udviklet GAIS. Så den lille virksomhed midt i travlheden kan tage hul på trivselsarbejdet. Så medarbejder og leder kan tale konkret ind i, hvor trivslen halter. Så organisationer kan få et overblik på tværs og nemt kan igangsætte de rigtige handlinger til at forbedre arbejdslysten.
GAIS er ikke bare en test. Ikke bare en måling. GAIS er en data-drevet trivselsplatform, der hjælper organisationer, ledere og medarbejdere med at få greb om trivslen. GAIS måler og analyserer arbejdslysten og hjælper med at skabe overblik over, hvordan det står til, og hvor der skal prioriteres. Ikke bare på et overordnet plan, men for hver eneste medarbejder, der får sin helt egen rapport med indsigt i egen trivsel. Men en måling er ikke meget værd i sig selv. Derfor bringer vi i hver eneste måling inspiration til handling. Med værktøjer, guides og artikler hjælper vi både den enkelte medarbejder og den enkelte ledere til at forvandle viden og indsigt til handling og forandring.
Et system eller et værktøj må aldrig være en begrænsende faktor, men en hjælp til at gøre det uhåndgribelige konkret. GAIS understøtter organisationen i at få et fokus på trivsel etableret og hjælper til at fastholde en rytme, så trivselsarbejde ikke er et sporadisk ad hoc-tiltag, men en fast del af hverdagen og en integreret del af kulturen.
Ikke to organisationer er ens, og ikke to har samme udfordringer. Derfor har vi designet GAIS fleksibelt. GAIS kan bruges i det lille team, i en enkelt enhed eller på tværs af hele organisationen. GAIS kan både bruges af HR eller ledelsen, der ruller et trivselsinitiativ ud og af den enkelte leder i dialogen med medarbejderne. Ad hoc eller strategisk, bottom-up eller top-down, for den enkelte eller for den store organisation. GAIS passer til enhver organisation.
Rundt om GAIS er der et økosystem af viden og ekspertise. GAIS bygger på forskningen i God Arbejdslyst Indeks, og bringer viden fra over fem års udgivelser i spil i platformen. Vi bygger på en valid defineret ramme med de vigtigste faktorer, der skaber arbejdslyst. Det er en fast, kendt ramme, der gør sproget og arbejdet med trivsel helt konkret og genkendeligt.
GAIS er sagsdrevet. Vi arbejder for at skabe bedre arbejdslyst på arbejdspladser. Vi samarbejder med alle, der deler samme sag som os. Det er mange, og der kommer flere til. Derfor har vi tæt dialog med virksomheder om, hvad der skal til for at forbedre arbejdslysten. Derfor er lytter vi til ledere og medarbejdere om, hvad der gør en forskel i deres hverdag. Derfor samarbejder vi med eksperter, konsulenter og foreninger om at sætte fart på trivselsdagsordenen. Og derfor certificerer vi GAIS-konsulenter, der som eksperter i trivsel, ledelse og udvikling, hjælper virksomheder med at integrere GAIS i deres trivselssetup og få mest muligt ud af platformen
Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen