Anbefaling: Hvem skal ikke inviteres med i målingen?

For at få et brugbart og retvisende grundlag for handling er det vigtigt at overveje, hvem I inviterer med i jeres trivselsmåling.

Målingen bør afspejle den oplevede trivsel blandt de medarbejdere, der er en aktiv del af arbejdspladsen nu – og fremover.



Anbefaling: Disse grupper inviteres som udgangspunkt ikke med:

1. Medarbejdere på længerevarende sygefravær

De har typisk ikke den aktuelle indsigt i samarbejde, kultur og ledelse og kan derfor skævvride det samlede billede.



2. Midlertidige vikarer eller meget kortvarigt ansatte

Kortvarige ansættelser giver sjældent nok kendskab til arbejdspladsen til at kunne besvare spørgsmålene fyldestgørende.



3. Nyansatte, der endnu ikke kender arbejdspladsen

Medarbejdere, som kun har været ansat i en meget kort periode (fx under 1-2 måneder), har ofte ikke haft mulighed for at danne sig et dækkende indtryk af kulturen, samarbejdet og ledelsen.

Hvor hurtigt en nyansat får tilstrækkelig erfaring kan dog variere meget afhængigt af branche, arbejdsopgaver og arbejdsstedets kompleksitet, så overvej, hvad der giver mest mening hos jer.



4. Medarbejdere, der er opsagte eller selv har sagt op

De kan have oplevelser eller følelser, som ikke nødvendigvis afspejler den fremtidige trivsel i teamet eller virksomheden. Overvej derfor, om det er mest retvisende at udelade deres besvarelser.



5. CEO og topledelse

Vi anbefaler generelt ikke, at CEO eller medlemmer af topledelsen deltager i målingen. De har ofte en anden rolle og et andet perspektiv, som kan påvirke resultatet.



Hvorfor er dette vigtigt?

Formålet med en trivselsmåling er at få et klart billede af trivsel blandt de medarbejdere, der fortsat er en del af arbejdsfællesskabet. Det giver jer det bedste grundlag for at træffe gode beslutninger og iværksætte de rigtige indsatser.



Er du I tvivl?

Sidder du med en situation, der er lidt speciel?

Du er altid velkommen til at kontakte vores support – vi hjælper gerne med at vurdere, hvordan I får det mest retvisende billede af jeres trivsel.


Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene
Captcha-bekræftelse er påkrævet.

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen